Don't Label | Innovativt Browser Plugin




Ytringsfrihed vs meningsfrihed

Don’t label er et nyskabende plugin, der analyserer retorikken på hjemmesider. Denne teknologi er med til at understøtte den herskende debat om mediernes retorik og dennes indflydelse på meningsdannelse.

Vi møder oftere og oftere diskriminerende ord i medierne. Med det Amerikanske Præsident Valg i USA 2016, den syriske flygtningekrise, angrebet på Charlie Hebdo og lign., er stereotypificering og øgenavne blevet fast indhold i nyhedsoverskrifter. Dette har indflydelse på den måde vi opfatter historierne og dermed på vores endelige meningsdannelse.

Fair Welcome mener, at man for at bevare ytringsfriheden, ikke bør gå på kompromis med friheden til at danne sine egne holdninger. Det er ofte få ord, der afgør hvilken holdning der videreformidles i skrevne artikler. Som sloganet for Don’t Label kampagnen lyder: “A single word can change perception”. Dette udføres ved at udskifte fremmedefjendske, racediskriminerende og andre stereotypificerende ord med mere neutralt ladede ord. Dette vil give læserne mulighed for at danne sine egne meninger, uden at gå på kompromis med ytringfriheden.

Don’t Label – Innovativ brug af mediet

I samarbejde med Mindshare Danmark har CPH digital udviklet et browser plugin, der gennemsøger de side som brugeren besøger. Den finder de ord der, af Fair Welcome, defineres som værende diskriminerende. Disse ord bliver så udskiftet med korrekte alternativer, som hverken vil farve læseren i den ene eller anden retning. Da den censur, der bliver udøvet, er noget som brugeren selv vælger fra eller til, styrker dette plug-in i virkeligheden ytringsfriheden. Brugerne er opmærksomme på hvordan de kan blive farvet af medierne, og vælger aktivt at ændre adfærd. Dette uden at gå på kompromis med mængden af tilgængeligt nyhedsstof.

Til højre kan du se kampagnens video (produceret af Shoot Happens), hvor netop negativt ladede og diskriminerende ord udskiftes med konnotationsløse alternativer. Filmen giver på få minutter et klart indblik i hvor stor indflydelse ordvalg har på det overordnede budskab, der formidles.


Don’t Label er blevet anerkendt af flere markedføringsanalytikere, pga. kampagnens noble mål og innovative udførelse. Netop den kreative og nyskabende brug af mediet, vandt Don’t Label Medieinnovationsprisen ved Rambukken 2016.

 

Tilbage