WEB PRODUKTION | 6 MIN. LÆSETID

Hvilket CMS passer til min forretning?

af | jan 16, 2018 | Web

Din forretningstype har afgørende betydning for, hvilket content management system, du bør vælge at bygge din webshop i. Vi har listet en række fordele og ulemper ved de to mest populære CMS til e-commerce.

 

WordPress

WordPress er et gratis open source CMS, som du kan installere gennem dit webhotel, så du kobler det direkte til dit webdomæne. Med Woocommerce, som er WordPress eget open source e-commerce plugin, kan du nemt og hurtigt sætte din webshop op. Systemet egner sig bedst til små og mellemstore virksomheder, der ikke nødvendigvis selv kan programmere.

Fordele:

1. Du behøver ikke at bruge andre platforme.
Hvis du allerede bruger WordPress og synes, at det er en uoverskuelig opgave at sætte sig ind i nye systemer, er det heldigvis ikke nødvendigt. Med et e-commerce plugin kan du opbygge din shop i det WordPress, du kender.

2. Der er ingen ekstra omkostninger.
De eneste udgifter du har er hosting fees og betalingsgebyrer. Du bliver ikke konfronteret med månedlige licensbetalinger som nogle CMS opkræver.

3. SEO er let på e-commerce sider.
Det er meget enkelt at søgemaskineoptimere din webshop på din WordPress webside. Du skal blot installere et SEO plugin og følge dets få instruktioner. Så bliver din webside søgemaskinevenlig hurtigt og nemt.

Ulemper:

1. Begrænset support.
En af de største ulemper ved e-commerce til WordPress er, at det er tilnærmelsesvis umuligt at hente support. Det vil derfor være nødvendigt at søge support gennem et digitalt bureau, blogs eller online forums.

2. Det kan blive en tidsrøver.
Du er nødt til at importere og tilrette samtlige af dine produkter, hvilket kan blive en tidskrævende opgave særligt i opstartsfasen men også i det lange løb.

3. Dit theme bliver nødt til at understøtte e-commerce plugins.
Det er ikke alle WordPress themes, der er skabt til webshops. Hvis ikke dit theme understøtter e-commerce, må du på udkig efter et nyt tema, inden du går i gang med at bygge din webshop. Ellers kan du risikere, at hele din webside bryder ned.

Få hjælp til design, programmering og support af din WordPress-hjemmeside.

 

Drupal

Også Drupal er et gratis open source CMS, men til forskel fra mange andre CMS kan man i Drupal selv skabe sine moduler/indholdstyper. Systemet egner sig bedst til mellemstore og større virksomheder med erfarne udviklere, der vil have 100% kontrol over websidens funktionalitet og indhold.

Fordele:

1. Sikkerhedsniveauet er højt.
Modsat mange andre gratis CMS, er sikkerheden i Drupal høj. Der skal meget til at bryde websiden ned, hvilket gør det attraktivt for større virksomheder med meget indhold og mange produkter at vælge en Drupal-løsning.

2. Der er meget support at hente.
Drupal CMS har det største online fællesskab af professionelle programmører, der deler råd og vejledning på blogs og i forskellige online forums. Support mulighederne er dermed store og let tilgængelige.

3. Hurtig build-in caching.
Sammenlignet med mange andre gratis open source CMS har Drupal en væsentligt hurtigere indbygget cache, der gør det mindre tidskrævende at lagre data.

Ulemper:

1. Avanceret interface.
Drupals professionelle og komplekse system gør det svært at mestre, fordi interfacet ikke er specielt intuitivt. Det kræver derfor erfarne programmører at bygge en webshop i Drupal.

2. Kvaliteten i den gratis version er mindre god
Designs i den gratis version er ikke i top-kvalitet, hvorfor de fleste brugere af dette system engagerer sig i selv at udvikle designs.

3. Ikke kompatibelt med anden software
Sammenlignet med andre CMS er Drupal en forholdsvis ny spiller på markedet. Det betyder samtidig, at systemet ikke er specielt kompatibelt med andre software.

Har du et projekt i tankerne?